Bevæg dig hver dag året rundt
Fysisk aktivitet er som terapi
Fra naturens side er vi mennesker skabte til at være i bevægelse, men det moderne inaktive livsstil med stillesiddende arbejde, sætter i den grad en kæp i hjulet for os, og med mindre vi er bevidste omkring at vi skal bevæge os hver eneste dag, så er det alt for nemt at undlade at få pulsen op. Fysisk aktivitet er afgørende for vores fysiske og mentale helbred, og man kan tale om, at bevægelse er en form for terapi, hvor vi ryster følelser, stemninger, tanker og bekymringer væk fordi vi sætter systemet og kredsløbet i gang, og dermed sker der en biologisk ændring inde i os, som gavner os på alle planer. Derfor er den kloge og bæredygtige strategi her i tilværelsen blandt andet at prioritere motion på linje med mad og søvn, så bliver du en bedre og sundere udgave af dig selv, og det kan du jo så bruge til at skabe en god tilværelse.